Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Hotel Randers

Mellem gobeliner og fine lysekroner

Hotel RandersTorvegade 11
8900 Randers C
Tel.: 86 42 34 22
randers@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Hotel Randers åbnede sine døre i 1856 og er dermed provinsens ældste hotel. Det er et hus, hvor man som gæst altid kommer i godt selskab, og som man gerne vender tilbage til igen og igen. Her spillede Victor Borge ofte på hotellets flygel, og hans foretrukne værelse var suite 111, også kaldet kongeværelset, fordi kong Christian 9. og dronning Louise har overnattet her. Efter et af sine besøg i Randers skrev Victor Borge i gæstebogen: Tak for endnu et ophold på det mest vidunderlige hotel jeg kalder det Hotel H. C. Randersen .

Hotellet emmer af historie fra yderst til inderst, og man fornemmer det i samme øjeblik, men bevæger sig gennem hotellets svingdør. Udsmykningen, de originale kunstværker og de smukke detaljer betager øjet overalt, og det er bestemt ikke kun Victor Borge, som sætter pris på det smukt restaurerede hotel. Atmosfæren og stemningen er unik, og man kan ikke lade være at værdsætte hotellets sjæl, som er indbegrebet af omhu og personlig service.

Køkkenet laver klassisk mad, men ved bestemt også, hvad der rører sig i det moderne køkken. Køkkenchefen har en særlig forkærlighed for sæsonens varer, krydderurter, krydderier og bær, og det afspejler sig i menukortet i restauranten og i Café Mathiesen, der er hotellets vindue mod gaden . Køkkenet fremstiller næsten alt fra bunden af gode og sunde råvarer, og om sommeren dyrkes grønsagerne i hotellets eget gartneri.

Hotel Randers har ligget her i Torvegade i den gamle købstads hjerte lige siden dengang der var hestemarked i gaden, og i vore dage betyder det, at byens livlige butiksstrøg er lige uden for døren. Alle Østjyllands mange seværdigheder er inden for kort afstand, og der er busforbindelse til Aarhus Lufthavn i Tirstrup fra busstationen.

Værd at vide
Hotel Randers har 79 individuelt indrettede værelser, heraf 9 suiter og 3 antikke værelser. Alle værelser har bad, tv og gratis internetopkobling, og der er 24 timers room service på drikkevarer. Hotellet har stor ekspertise i både den intime middag og det fejende flotte selskab med 120 personer. Konferencer med op til 100 deltagere. Standard og luksus weekendophold. Underjordisk garage.

79 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
60 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 22:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 150,-/ophold
Der er aftener med dans og musik. Lejlighedsvis
Nærmeste vej/rute E45/42
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 49 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 1,5 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 200 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 36 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 200 m
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 6 km
Hotellet er beliggende i bycentrum.
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail