Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Ude godt, men hjemme bedst

Der er stadig masser af sandhed i det gamle mundheld: Det er spændende at komme ud og besøge eksotiske steder rundt om på verdenskortet, men der er nu ikke noget som en ferie i Danmark, når det gamle kongerige om sommeren præsenterer sig fra sin kønneste side: de lyse nætter, de brede sandstrande, jordbærrene i salgsboderne ved vejkanten og de røde valmuer og blå kornblomster, der står i fuldt flor langs landevejen.

Oplev sommeren i Danmark

En sommerferie på Danske Kroer & Hotellers mere end 100 kroer, hoteller, slotte og herregårde er en af de allerbedste måder at opleve sommeren i Danmark på. Uanset om du vil til Nordjylland, Vestkysten, Fyn, Nordsjælland, Falster eller et helt sjette sted, om du vil en tur i LEGOLAND® eller Tivoli, om du vil nyde sommeren i fred og ro langt ude i skoven, eller om du hellere vil soppe i bølgen den blå.

Det gode ved en sommerferie i Danmark er under alle omstændigheder, at du aldrig er mere end 50 km fra vandet – og der er nok af det, for Danmark har i alt 7.300 km kystlinje. Over hele landet er der masser af flot natur, som man kan besøge og glæde sig over – og det koster ikke en øre. De allermest spændende naturområder bliver til eller er allerede udpeget som nationalparker. De tre første nationalparker i Danmark er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet.

Tag børnene med

Tag roligt børnene med på sommerferien i Danmark, for der er absolut ingen risiko for, at de kommer til at kede sig. Der er det ene museum efter det andet, som har gode og lærerige tilbud til børnene, og der er stribevis af zoologiske haver, sommerlande og andre attraktioner, som børnene elsker at besøge – og som det kan være svært at få dem til at sige farvel til igen. Lad os bare nævne Fårup Sommerland, Djurs Sommerland, BonBonLand, Knuthenborg Park & Safari og Givskud Zoo.

Flere af Danske Kroer & Hotellers medlemmer har særlige sommerferietilbud, som omfatter f.eks. overnatning, morgenmad, middag og entrébilletter til attraktioner i nærheden.   

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail